Hvem er Opel Manta A Klub Danmark?

Klubben er for alle der ejer eller er interesserede i at bevare Opel Manta A, såvel ombyggede biler som originale. Da klubben er landsdækkende fungerer vi i udbredt grad som et netværk der gør det nemmere at besidde og vedligeholde en Opel Manta A. Desuden stiller klubben nogle rammer op hvor medlemmerne kan mødes og nyde det sociale samvær med ligesindede. Vi holder ikke møder hver måned, men vi afholder årligt i Marts generalforsamling. Vi deltager som klub ved Fredericia Stumpemarked om foråret samt Gavnø Classic Autojumble & Concours de Charme midt på sommeren. Omkring August afholder vi et sommertræf for medlemmerne. Derudover besøger vi naturligvis andre træf og arrangementer i Danmark. Klubben kommer dog også udenlands idet der afholdes internationale Opel Manta A træf i Europa, dog fortrinsvist Tyskland.

Opel Manta A Klub Danmark blev formelt stiftet som klub til Fredericia Stumpemarked i foråret 2004. På initiativ af Nicolai Sørensen og Lasse Kristensen blev der etableret kontakt til ligesindede Manta A ejere, hvoraf en lille flok mødtes i Fredericia. Klubben fik hurtigt flere medlemmer og havde allerede efter 1 år ca. 40 medlemmer.

© Copyright Opel Manta A Klub Danmark 2010

Website templates