Opel Manta A Klub Danmark
Her på siden vil Du kunne læse mere om ikke blot Opel Manta A Klub Danmark, men også om historien bag bilen samt netværke med andre ejere af Opel Manta A. Vi stiller rammer til rådighed for alle ejere af en Opel Manta A, ikke kun klubmedlemmer - dog har medlemmerne visse fordele. Her vil Du kunne få overblik over hvor Du kan købe nye reservedele samt finde folk der har reservedele tilsalg.
Man kan spørge sig selv om en bilklub med et så snævert publikum kan have sin berettigelse i dag, hvor mange bilklubber enten går til grunde, eller samles i størrere bilklubber med "mærkebredde". Men klubmedlemmerne er ægte entusiaster og netop her i klubben kan man få specialiseret hjælp til reservedele og nyde samvær med andre ejere og deres Manta'er. I dag er der meget få indregistrerede eksemplarer tilbage, både i Danmark og i udlandet, men her i klubben vil man nemmere have mulighed for at møde medlemmer med sjældne varianter og selv at finde velholdte eller sjældne eksemplarer.
Vi arbejder også på at skabe nyttige fordele for vores medlemmer, der gør ejerskabet af en Manta A nemmere. Som klub afholder vi ikke ugentlige eller månedlige møder, og vi har heller ikke faste klublokaler. Det skyldes det faktum at klubben er landsdækkende, og at medlemstallet i kraft af Manta'ens efterhånden sjældne udbredelse, er relativt beskedent. Tilgengæld afholder vi hvert år et sommertræf, skiftesvis på Sjælland og i Jylland. Ligeledes deltager medlemmerne også i udenlandske Manta A træf, herunder det Internationale Manta A Træf som afholdes et nyt sted hvert år.